Periodisk syn

Færdselsstyrelsen sender dig en indkaldelse til periodisk syn otte uger inden synsfristen. Første gang din bil bliver indkaldt til syn er fire år efter, at bilen første gang er indregistreret. Derefter er det hvert andet år, når der er tale om en almindelig person- eller varebil.

Hvad bliver tjekket ved et periodisk syn?
Ved syn af dit køretøj foretager synshallen en kontrol af, om køretøjet er i god stand i henhold til de tekniske regler. Køretøjet bliver kontrolleret for fejl, der kan påvirke vores miljø og sikkerheden på vejene.

Sikkerheden 
For at fastholde sikkerheden på vejene, bliver der foretaget en kontrol af køretøjets styreapparat, bremser, dæk, lygter, signalapparat, reflekser og bærende dele, som bl.a. hjulophæng og støddæmpere.

Miljøet 
For at sikre et bedre miljø, bliver der foretaget en kontrol af køretøjets røg-, kulilte- og støjudledning.

Et syn bliver afsluttet med, at synshallen udleverer en synsrapport med synsresultatet. Der findes fire mulige resultater: godkendtbetinget godkendtkan godkendes efter omsyn eller ikke godkendt.

Priser kan ses under Priser

Hvad sker der, hvis jeg ikke får synet mit køretøj til tiden?
Hvis du ikke får synet dit køretøj inden for synsfristen, overtræder du loven om godkendelse og syn af køretøjer, og vil derfor modtage et bødeforlæg på 2000 kr.

Kontakt os på tlf. 70 22 06 06